• +45 26 82 94 07

Behandlinger jeg tilbyder

Energiterapi

En energibehandling er et vidunderligt mix af forskellige former for alternativ behandling. I en energibehandling indgår forskellige behandlingsteknikker som medianbanemassage, akupressur, kranio sakral terapi, zoneterapi, cupping, muskelmassage, EFT (tankefeltsterapi) og healing. Ud fra klientens fysiske og psykiske udfordringer, samt en beskrivelse fra klienten, vurderer jeg hvilke metoder der vil være bedst at bruge. Der er aldrig to behandling der er ens og alle metoderne indgår aldrig i én enkel behandling.

Under en energibehandling, arbejder jeg med kroppens fem elementer som består af ild, jord, metal, vand og træ. Er der opstået en ubalance i vores energi, vil det give sig til udtryk som ubehag i kroppen ved uro, stress, nedtrykthed, træthed, hovedpine, smerter, muskelspændinger, fordøjelsesproblemer, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, vrede, psykiske lidelser og andre påvirkninger. Ved hjælp af eksempelvis meridianbanemassage og akupressur på muskler og medianbanepunkter, vil jeg løsne de blokkeringer som har stagneret sig og derved give plads til at energien igen kan løbe frit. Som oftest sluttes en energibehandling med behandling på og omkring ansigt og hoved, for at skabe den mest optimale forudsætning for restitution.

Behandlingen foregår mens du ligger under et tæppe på en massagebriks. Under en behandling bruger jeg mine fingre, knoer, håndflader og albuer til at massere optimalt. Alt efter hvad din krop har brug for, vil jeg behandle med olie på din hud eller gennem dit tøj med tryk. Min behandling vil altid understøtte din krops naturlige proces, det er ikke muligt for mig at manipulere i en negativ retning, så der vil udelukkende ske en positiv udvikling for dig og din krop. Du vil ved behandlingens afslutning, blive rådgivet samt vist nogle akupressurpunkter, som du kan arbejde videre med hjemme, for at støtte bedst muligt op om den proces jeg har sat i gang i din krop. Det er vigtigt altid at drikke rigeligt med vand efter en endt behandling, da der er sat en stor udrensning i gang.

Fysiurgisk massage

Er den form for massage du typisk møder hos fysioterapeuter og på wellness-centre. Du vælger selv om du har brug for en dybdegående nakke-skulder-ryg massage, en hovedbundsmassage, ansigtsmassage, hele kroppen eller noget helt andet som lige netop din krop har brug for. Ved en fuld kropsmassage arbejder jeg både på kroppens over og underside samt på arme, ben, ryg og hoved, så du kan gå lettet fra briksen.

Er dine muskler ømme og trætte, eller spændte og hårde – trænger du sikkert til en fysiurgisk massage. Denne massage er til dig, der har siddet eller ligget og sovet forkert, har trænet hårdt eller knokler meget i din hverdag. Gennem denne massage, vil jeg løsne dine spændinger, myoser og stagnationer hvad end det er i nakke, skulder, hoved, ryg, lænd, lægge eller andre steder.

Har du brug for at blive forkælet med en wellness oplevelse, kan du også få løsnet dine spændinger i musklerne med lette tryk.

Ansigts- og hovedbundsmassage, samt håndmassage er også altid godt til at få kroppen og systemet helt i ro, så du får tid og mulighed for at restituere i en ellers travl hverdag.

Behandlingen foregår imens du ligger under et tæppe på en massagebriks. Under en behandling anvender jeg mine fingre, knoer, håndflader og albuer til at massere optimalt. Til massagen bruger jeg en duftfri palmeolie på huden.

Cupping

Cupping er en behandlingsform hvor der bruges cupper som placeres på huden og ved hjælp af et undertryk, suges de fast. Massagen udføres ved brug af cupperne lige som traditionel fysiurgisk massage med fokus på de områder der er problemer med. Cupperne kan bruges på ømme og spændte muskler eller på meridianbaner. Kroppen smørres ind i olie hvorefter en plast cup skaber vakuum med tryk og suger den underliggende hud op i cuppen og blodcirkulationen øges. Cupperne kan også blive sat fast i 5-15 min hvorved blodcirkulationen blive stimuleret på området og stagnationerne løsner sig. Cupping stimulere blodgennemstrømningen i bindevæv, led og muskler og hjælper med at frigive affaldsstoffer til udrensning.

Cupping kan bruges til at komme spændte muskler til livs, nakke- og skulderspændinger, hovedpine, migræne, mussearm, lændeproblemer, smerter i led, overtrænede arme og ben, samt meget andet.

Bivirkninger: behandlingen kan give røde sugemærker, hvor cupperne har siddet. Der kan gå 2-10 dage, før mærkerne forsvinder. Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand, efter endt behandling.

Akupressur

Akupressur er en behandlingsform som foregår ved tryk, massage og strøg på specifikke punkter, som ved akupunktur – bare uden nåle. Akupressurpunkterne sidder på meridianbanerne, som er energitråde der løber igennem vores krop. Medianbanerne skaber balance i vores krop og er indikatorer for hvordan vi går og har det. Er der opstået en ubalance i vores energi, vil det give sig til udtryk som ubehag i kroppen ved uro, stress, nedtrykthed, træthed, hovedpine, smerter, muskelspændinger, vrede, psykiske lidelser og andre påvirkninger gennem de enkelte meridianbaner. Til meridianbanerne er også tilknyttet organer, som også kan være påvirkede. Dette giver sig blandt andet udslag i forhold til problemer med fordøjelsen, vejrtrækning, hormonerne mm. Akupressur er en meget effektiv måde til at tilbagevinde kontrollen og balancen over din egen energi!

Behandlingen foregår mens du ligger under et tæppe på en massagebriks. Under en behandling anvender jeg mine fingre, knoer, håndflader og albuer til at massere akupressurpunkterne optimalt. Alt efter hvad din krop har brug for, vil jeg behandle med eller uden olie. Min behandling vil altid understøtte din krops naturlige proces, det er ikke muligt for mig at manipulere i en negativ retning, så der vil udelukkende ske en positiv udvikling for dig og din krop. Du vil ved behandlingens afslutning, blive rådgivet samt vist nogle punkter, som du kan arbejde videre med hjemme, for at støtte bedst muligt op om den proces jeg har sat i gang i din krop.

Zoneterapi

Zoneterapi er massage på og under fødderne, som hjælper til at kroppens energisystem afbalanceres, blodcirkulationen øges og spændinger opløses. Terapien normalisere og genopretter kroppens funktioner og ubalancer.

Vores fødder afslører hvordan vi og vores krop har det. Hver del af kroppen har en zone der afspejles under fødderne, som kaldes en reflexzone. Der hvor din krop har brug for behandling, vil der opstå ømhed i de tilsvarende reflexzoner på og under fødderne. Ved at behandle med trykmassage på disse områder påvirkes organerne, kroppens energisystem afbalanceres, blodcirkulationen øges, spændinger opløses og affaldsstoffer transporteres væk fra det påvirkede væv og organer. På den måde forbedres kroppens energi, funktion og balance.

Zoneterapi kan hjælpe på spændingshovedpine, lænde/rygsmerter, migræne, forstoppelse, diarre/fordøjelsesproblemer, allergier, menstruationssmerter, stress, astma, hudproblemer, smerter i bevægeapparatet, hormonel ubalance mm.

Zoneterapi er for børn, kvinder og mænd i alle aldre.

Meridianbanemassage

I kroppen løber meridianbaner som er vores energibaner. Hver meridian tilhører et organ som er udslagsgivende for forskellige energimæssige faktorer. Det være sig følelser, sanseorganer, kropsvæsker, lyde, muskler mm. Meridianbanerne skaber balance i vores krop og er indikatorer for hvordan vi går og har det. Er der opstået en ubalance i vores energi, vil det give sig til udtryk som ubehag i kroppen ved uro, stress, nedtrykthed, træthed, smerter, spændinger og andre påvirkninger gennem de enkelte meridianbaner. Ved hjælp af massage på de muskler som tilhører de forskellige meridianbaner, vil jeg løsne de blokkeringer som har stagneret sig og derved give plads til at energien igen kan løbe frit.

En behandling foregår på en massagebriks. Jeg masserer meridianbanerne, samt de muskler som er tilknyttet meridianerne. Til massagen anvendes en duftneutral palmeolie på huden.