• +45 26 82 94 07

Hvem er jeg?

Kære dig der læser dette <3

Mit navn er Madeleine, jeg er 31 år og bor i Ballerup.

Jeg har alle dage haft en ekstraordinær god kontakt til hvad der sker i mennesket og er god til at aflæse folk og deres signaler. Med tiden er jeg blevet mere nysgerrig på det, da jeg langsomt har fundet ud af hvad jeg evner at kunne gøre med disse signaler. Derfor har jeg taget uddannelserne som lægeeksamineret fysiurgisk massør og holistisk energiterapeut. Sidste år rejste jeg til Bali, hvor jeg i de smukkeste omgivelser, fordybede mig i den alternative behandling. Her fordybede jeg mig blandt andet i de fem elementer, kroppens energier og balance, hvordan kroppen signalere, hvordan vi kan lytte til signalerne og hvor meget vi kan hjælpe og afhjælpe kroppen uden brug af medicin.

Jeg er fascineret af hvordan kroppen fungerer. Den påvirkning den gennemgår ved fysiske og psykiske faktorer, finder jeg meget interessant. Jeg har klart fundet min rette hylde og nyder at kunne lytte til kroppen, forstå den og afhjælpe mine klienter med deres problematikker.

Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og har været rundt i alle faggrupperne, med børn, unge, voksne og handicappede. Arbejdet med mennesker, børn og voksne, har altid stået mit hjerte meget nært og jeg brænder for at skabe balance i menneskets liv. Under tiden fandt jeg ud af at der manglede nogle elementer for mig, i det med at arbejde med mennesker, hvilket førte mig til hvor jeg er i dag.

I vores travle hverdag, glemmer vi ofte at lytte til os selv og de signaler kroppen sender. I min praksis tager jeg udgangspunkt i dig og din historie. Jeg lytter til mine klienter og sammen finder vi ud af om du har brug for en fysiurgisk eller alternativ behandling, alt efter hvad din krop fortæller. Holistisk betyder at se helheden og jeg ser derfor på dig som helt menneske. Min fornemste opgave, er at ”samle brikkerne” for dig, sådan at din energi bliver intakt og du føler dig hel igen.

Jeg behandler i Ballerup hvor jeg har min klinik. Hver lørdag er jeg at finde hos Soul Fitness i København, hvorfra jeg også har den glæde at kunne behandle.

Står du et sted i dit liv hvor det hele er uoverskueligt, men du har svært ved at sætte en finger på hvad det er? Trænger du til ro og genfinde din balance i krop og sind? Er dine muskler trætte og ømme? Har du brug for at få løsnet op, fysisk eller psykisk? Kontakt mig, så finder vi sammen den behandling der kan hjælpe dig bedst!

Jeg glæder mig til at gøre en forskel for dig!

Aller kærligst
Madeleine